Nivaagaards Malerisamling inviterer til kreativ sommerferie på museet

Nivaagaards Malerisamling inviterer igen i år børn og voksne til et åbent sommerværksted, hvor besøgende kan udforske kunst gennem farver, former og collage. Årets tema er inspireret af Richard Winther, som i en periode kaldte sig "Ricardo da Nivå".
Værkstedet tager udgangspunkt i museets samling og Richard Winthers interesse for kunsthistorien. Deltagerne kan lade sig inspirere af de klassiske værker og eksperimentere med egne billedudtryk. Fra klokken 11 til 14 vil en huskunstner være til stede i værkstedet hver dag i sommerferieperioden.
Aktiviteten er en del af markeringen af 100-året for Richard Winthers fødsel. Museet viser i den forbindelse en særudstilling om kunstnerens liv og værker samt hans samling af modernistiske kunstnere.
I forbindelse med udstillingen tilbyder museet desuden gratis adgang til alle besøgende med navnet Richard eller Ricardo. Tilbuddet gælder fra 1. juli til 13. september 2026.
Faktaboks
- Ricardo da Nivå Sommerværksted er åbent hele sommerferien frem til 9. august 2026.
- Værkstedet er åbent i museets åbningstid.
- En huskunstner er til stede dagligt kl. 11-14.
- Sommerens tema er inspireret af Richard Winther og hans kunstneriske arbejdsmetoder.
- Udstillingen markerer 100-året for Richard Winthers fødsel (1926-2007).
- Richard Winther boede i Nivå fra 1966 til 1987 og kaldte sig i perioden "Ricardo da Nivå".
- Besøgende kan opleve Richard Winthers værker samt værker af blandt andre Chagall, Max Ernst, Sonja Ferlov Mancoba, Miró, Giacometti, Picasso og Man Ray.
- Alle gæster under 18 år har som altid gratis adgang.
- Gæster med navnet Richard eller Ricardo har gratis adgang fra 1. juli til 13. september 2026.






Accepter kun nødvendige cookies